SÅ GÅR DET LØS IGEN

"DET BLEV EN OMMER"

PLAN- OG BYGGEUDVALGET BEHANDLER SAGEN DEN 29. MAJ 2013

Det havde udvalgsformanden allerede fortalt os på et møde vi havde med ham tidligere.

 

11. Stiplan - ny proces (B)

Sagsnr.: 330-2013-50012 Dok.nr.: 330-2013-272615 Åbent

Kompetence: Plan- og Byggeudvalget

Beslutningstema

Beslutning om den videre proces for det forslag til kommuneplantillæg om stiplan, som har været i

høring frem til 17. marts 2013.

Baggrund

Forslag til Kommuneplantillæg for stiplan har været i offentlig høring frem til den 17. marts 2013.

Slagelse Kommune har modtaget 107 ændringsforslag, kommentarer og indsigelser.

Der har i høringsperioden været tre velbesøgte borgermøder, ligesom der har været møder og øvrig

dialog med forskellige interessenter.

Hvidbog – med resumé og vurdering af de modtagne kommentarer samt kopi af alle breve – er

under udarbejdelse. Når der er truffet beslutning om formål og videre proces, vil dette kunne sendes

ud med hvidbogen.

Retligt grundlag

Kommuneplanlægning er reguleret i planloven.

Handlemuligheder

Der anbefales et revideret planforslag i en ny høring af hensyn til kvalitet og ejerskab.

Det er en mulighed at vedtage den stiplan endeligt, som har været i offentlig høring. Det vil være

begrænset, hvor mange ændringer der kan gennemføres uden en ny høring. Fejlniveau og indhold i

indsigelser gør, at denne løsning ikke kan anbefales.

Det er en mulighed helt at opgive at udarbejde en ny stiplan. Således vil bestemmelserne i Forslag til

Kommuneplan være gældende, og der vil ikke være kortbilag til udpegning af eksisterende stier og

nye stiudlæg.

Vurdering

Centerchef for Plan og Erhvervsudvikling vurderer, at der har været et uklart billede af, hvad

stiplanen skulle løfte, og at det tidligere forslag samlet set har gabt over for mange emner. Der har

ikke været et fælles billede af planens formål, og den har været behæftet med mange

fejlregistreringer. Ligeledes har der mange steder fra været utilfredshed med niveauet for

borgerinddragelse.

På baggrund af tilbagemeldingerne i høringsperioden er det centerchefens vurdering, at formålet skal

være mere klart og afgrænset. Der skal vendes tilbage til det oprindelige udgangspunkt om at holde

sig til stier og ruter, som har den bredere offentligheds interesse.

Det foreslås at den kommende stiplan bliver mere møntet på oplevelser (overordnet visionspunkt),

og at planen retter sig mod stier forstået som rekreative stier til cyklende og gående. Der gås bort

fra en større registrering af, hvor man må færdes efter Naturbeskyttelsesloven, men mere en plan

der viser, hvordan man kan komme rundt i kommunen og få rekreative oplevelser. Der gås derfor

væk fra betegnelsen adgangsveje til fordel for begrebet stier for at have fokus på sammenhængende

stier med rekreativ og oplevelsesmæssig værdi.

Formål:

Der foreslås derfor følgende formål:

 Let adgang til naturen, oplevelser, motion, destinationer etc. Stiplanen skal indeholde forslag

til et nærmere vurderet omfang af stier, der kan underbygge denne strategi

 Udbygge et sammenhængende stinet i kommunen

 Udvikling af stiplanen skal fremme det lokale engagement i de mindre byer, lokal-områder

o.lign.

 Stiplanen fokuserer primært på oplevelsesstier, der er karakteriseret ved, at de hovedsageligt

ligger som stier i eget tracé i det åbne land.

 Stierne kan desuden bringe cyklister og gående til steder, der ikke kan nås med bil.

Den fremadrettede proces vil have fokus på, at borgergrupper selv kommer med bidrag til stier

inden for dette formål. Det være sig også at pege på nye forbindelser, så det sammenhængende

stisystem kan udbygges efterfølgende med vægt på lokalt engagement.

Proces før sommerferien:

Udviklingen af planen vil foregå gennem en bred inddragelse, så der tages ejerskab til planen og de

kommende anlægsopgaver.

Emner:

 Hvidbog og svar til indsigere

 Interessentanalyse til fokusgrupper (fx lokalråd, kommunens sektorer,

interesseorganisationer)

 Baggrundskort med nationale stier, fodsporet o.lign. eksisterende stier

 Udpegning af områder med særlige oplevelsesværdier (fx Musholm, Blæsinge, Halkevad,

Glænø, Korsør Nor, Borreby og Tude Å)

 Procesbeskrivelse

 Indbydelse til fokusgruppemøder

 Afholdelse af fokusgruppemøder med efterfølgende opsamling

Proces efter sommerferien:

Der udarbejdes en bagvedliggende masterplan for de stiudlæg, der ønskes fremmet på sigt.

Masterplanen kan herefter indgå som udgangspunkt for udlæg af nye rekreative stier i kom-munen

og ikke være en integreret del af kommuneplanen.

 Udpegning af stier på baggrund af det tidligere arbejde og fokusgruppemøder

 Prioritering af stier, hvilke stier vil være af kommunal, og hvilke af lokal interesse

 Anvendelse af trafikalt rolige landeveje

 Handleplan og nye forbindelser mellem eksisterende stier

Kommuneplantillæg for stier i Slagelse Kommune:

Overordnede retningslinjer for, hvordan man ønsker det fremtidige stinet og hvilke forhold, der er

vigtige. Der kan samtidig henvises til den bagvedliggende masterplan, der indeholder de stier, der

ønskes realiseret og vist med en principiel beliggenhed.

Kommuneplantillægget vil derfor være på et mere overordnet niveau, og at det er disse overordnede

linjer, der forelægges på borgermøder i forbindelse med det reviderede kommuneplantillæg.

Organisering:

Nedsættelse af en arbejdsgruppe og en følgegruppe. Deltagerne i følgegruppen udvælges i

forbindelse med fokusgruppemøderne.

Der vil være politisk inddragelse løbende, gennem fagudvalget.

Forslag til proces og tidsplan:

Udsendelse af invitationer til fokusgruppemøder uge 21 2013

Fokusgruppemøder 13. juni 2013

Udkast til strategi uge 24–27, 2013

Udkast til Masterplan uge 32–35, 2013

Fremlæggelse for fokusgruppe uge 36, 2013

Tilretning og udarbejdelse af forslag til kommuneplantillæg uge 36–40, 2013

Politisk behandling oktober 2013

Offentlig høring i 8 uger: November-december. I forbindelse med høringen afholdes 1-3

borgermøder.

Planen kan forventes fremlagt til endelig vedtagelse i januar 2014.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchef for Plan og Erhvervsudvikling indstiller,

at oplæg til formål og proces godkendes som grundlag for det videre arbejde.

 

Indsat af Webmaster den 28. maj 2013

Beslutning i Plan- og Byggeudvalget den 29. maj 2013:

Fraværende: Ib Larsen (A)

Godkendt med den bemærkning, at den endelige stiplan skal være klar til politisk fremlæggelse i december 2013. Ligeledes at fokusgruppemøde rykkes til uge 26.

 

 

 

Kommmuneplantillæg nr. 15 stiplan

Kort der viser eksisterende og foreslåede adgange

 

6.  Kommuneplantillæg nr. 15 - stiplan

Sagsnr.: 330-2011-172335 Dok.nr.: 330-2012-392024 Åbent

Kompetence: BY

 

Sagens indhold

Udvalget har tidligere besluttet, at der skal udarbejdes en stiplan for hele Slagelse Kommune – både land og by. Der er nu udarbejdet et forslag til stiplan, som indeholder eksisterende adgange i henhold til lovgivningen, og forslag til nye adgange/stier.

 

De eksisterende adgange findes på markveje, trampestier, sø- og å-bredder, strande og etablerede stier. De forskellige adgange skal i forbindelse med formidlingen af stiplanen bindes sammen til ruter, som i mange tilfælde vil indeholder oplevelser – fx fortidsminder, naturområder, kyst, kulturhistorie.

 

Forslag til kommuneplantillæg nr. 15 er delt i 2 bilag. Det første bilag indeholder beskrivelse, retningslinjer og redegørelse mv., mens det andet bilag indeholder kortet. Da planen gælder for hele Slagelse Kommune, er formatet på kortet A0. Kortet kan ses på ipad, og der kan zommes ind, men det er svært at få overblikket her. Kortet kan også ses på PC, og her kan overblikket opnås lidt nemmere. Kortet vil blive printet i A0 og fremsendt med posten til medlemmerne.

 

Indstilling

Planlægning indstiller,

 

at Kommuneplantillæg nr. 15 vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring,

at der afholdes offentligt møde den 29. september 2012. Mødet er et fælles møde for Kommuneplan 2013 og forslag til stiplan.

 

Bilag

330-2012-455167

Kommmuneplantillæg nr. 15 stiplan

330-2012-455200

Kort der viser eksisterende og foreslåede adgange

 

 

 

 


 

Beslutning i Plan- og Byggeudvalget den 5. september 2012:

Fraværende: Steen Olsen (A)

Anbefales.

Dog indstilles det, at formuleringen om stiudlæg rundt om Korsør Nor ændres til sti frem for trampesti.

 

26. Anmodning om optagelse af sag: Høringen af Kommuneplantillæg 15 - stiplaner (B)

Sagsnr.: 330-2013-15731 Dok.nr.: 330-2013-125489 Åbent

Kompetence: Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådsmedlem Peter Lotinga (løsgænger) har den 4. februar 2013 via sin initiativret ønsket høringen af Kommuneplantillæg 15 – stiplaner behandlet på Byrådets møde den 25. februar 2013.

 

Baggrund

Jeg skal herved anmode om at få en sag på byrådsmødet den 25. februar 2013, hvor jeg vil stille forslag om, at høringen af Kommuneplantillæg 15 – stiplaner – tilbagekaldes.

 

Begrundelsen herfor er - at der på 2 af de tre offentlige møder der til dato er blevet afholdt om stiplanerne – er rejst en så massiv kritik af forslaget herunder, at der er fremkommet påstande om, at det udarbejdede kortmateriale er så fyldt med fejl og mangler, at det burde kasseres, hvorfor jeg ønsker høringen standset, da det efter min opfattelse er en skandale at udsende materiale med så mange fejl og mangler som blevet påvist til dato.

 

Jeg skal derfor anmode om, at der på det kommende Byrådsmøde mandag den 25. februar 2013 optages en sag, hvor jeg vil foreslå:

 

At høringen vedr. Kommuneplantillæg 15 – stiplaner tilbagekaldes og sagen ind til videre stilles i bero - som følge af, at det har vist sig, at det kortmateriale som er udsendt er så fyldt med fejl og mangler, at vi som kommune simpelthen ikke kan være bekendt, at ulejlige borgerne med, at de skal fremkomme med indsigelser.

 

Retligt grundlag

Byrådsmedlemmers ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af § 11 i styrelsesloven.

 

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger

 

Vurdering

Ingen bemærkninger

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

 

Indstilling

Jeg vil derfor gerne have, at Byrådet skal tage stilling til følgende forslag fra min side:

 

at høringen vedr. Kommuneplantillæg 15 – stiplaner tilbagekaldes og sagen indtil videre stilles i bero.

 


 

Beslutning i Byrådet den 25. februar 2013:

Fraværende:

Drøftet.

 
Indsat af webmaster den 7. september 2012 - under udarbejdelse. Tilføjelse den 21. marts 2013
vor forening har tirsdag den 19. marts 2013 afholdt et møde med Udvalgsformanden og en medarbejder om kommuneplantillæg nr. 15

På billedet ses fra venste vor forenings kasserer Laust Nissen, planchef Tine Kristiansen og Planudvalgets formand  byrådsmedlem Niels Jørgensen.

Vi har har gennemgået det af vor forening indsendte materiale - noget bliver forelagt udvalget og noget vil en medarbejder viderebearbejde sammen med os. Udvalgsformanden har meddelt os, at der efter hans vurdering kommer endnu en høringsrunde.

Der kommer mere detaillerede oplysninger senere. Indsat den 21. marts 2013